top of page

"For os er sjælen i en ejendom fundamentet for

god arkitektur.”

Går I med drømmen om en tilbygning, et helt nyt hus eller ønsker I en ny planløsning i jeres eksisterende hus?

 

– og har I brug for en hjælpende hånd til at få visualiseret mulighederne for netop jeres drømme eller søger I hjælp til hele processen fra design til færdigt byggeri?

 

Med mere end 15 års erfaring, som projekterende arkitekter og som ejendomsudvikler, indenfor alt fra store byggerier til sommerhuse, villa ombygninger og nybyg, så kan vi hos Sjæl Arkitekter ApS, hjælpe jer på vej.

 

For os handler det om mennesker, kompetencer samt lysten og evnen til at gøre en forskel. Vi kan med glæde konstatere, at vores kunder oplever, at vi gør en tydelig forskel og mange nye kunder vælger os, fordi vi netop bringer nye kompetencer og krav til design- og byggeprocessen til bordet.

 

Byggebranchen har desværre ikke den bedste statistik omkring

overholdelse af byggebudgetter og overholdelse af tidsplaner. Det behøver naturligvis ikke være sådan, og da vi etablerede Sjæl Arkitekter ApS var løsningen af denne problemstilling en af grundstenene i vores værdigrundlag. Vi ville gøre op med denne problemstilling og vi nu har skabt en struktur, som sikrer, at dette ikke sker på vores projekter. Hos Sjæl Arkitekter ApS arbejder vi med best practice indenfor projektledelse af byggesager. Vi sikrer, at der arbejdes med ærlige og transparente tal, at der bliver udført et grundigt forberedende analysearbejde samt at selve byggefasen udføres effektivt og i høj kvalitet. Alle byggesager skal naturligvis respektere og overholde de fastsatte budgetter og den aftalte deadline skal overholdes.

 

Hos Sjæl arkitekter ApS driver vi projektledelse basseret på egne erfaringer gennem 15 år og både vi og vores udvalgte partnere deler holdning med Bent Flyvbjerg i hans beskrivelse af best practice i byggeprojekter fra bogen ”How Big Things Get Done”. Bent Flyvbjerg er den første på verdensplan, der har lavet en gennemgribende analyse og en database af 16.000 gennemførte byggeprojekter på tværs af sektorer og lande. Kun 0,5% af de 16.000 gennemførte byggeprojekter overholdt det estimerede budget og overholdt tidsplanen. Sjæl Arkitekter Aps repræsenterer de 0,5%.

Vi tror på, at små erfarne kerneteams leverer bedre resultater for vores kunder. Vi skræddersyr hver eneste team til den enkelte opgave. Vi har, af samme grund, gennem mange år oparbejdet en stærk partnerkreds af dygtige entreprenører, som udfører kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser. Udover at de hver især er dygtige håndværkere, så er de vant til at arbejde sammen på tværs af fagområder via vores projekter. Dette er en vigtig forudsætning for en god og effektiv byggeplads samt for en god byggeproces for alle involverede parter.

 

En bolig skal danne rammen om en familie. Derfor er det en tillidssag at blive inddraget som sparringspartner i udformningen af et byggeri.

En bygning er en del af et liv, der skal leves, og som man skal trives i. Boligen skal opfylde funktioner, men den skal også give inspiration og nye perspektiver til måden, vi lever på. Om det gælder restaurering, nybyg, inventar eller møbler er det en vision, at tilpasse unikke løsninger med fokus på håndværket og kvaliteten.

 

Vi engagerer os med stor indlevelse i alle byggeprojekter, uanset hvor omfattende de er. Udgangspunktet er altid den enkelte bygherres ønsker og visioner. Det handler om at sikre en samlet løsning, der fungerer som en harmonisk helhed, hvor funktion, æstetik og valg af materialer går op i en højere enhed.

 

Hos Sjæl Arkitekter ApS sætter vi en dyd i at respektere ejendommens historie, beliggenhed, omgivelser og ikke mindst sjælen i huset.

red-farve.jpg

Flemming Rasmussen

Direktør & Partner 

”Jeg har gennem en lang årrække investeret og udviklet ejendomme og jobbet som investor og developer har i perioder af min karriere været mit fuldtidserhverv. Gennem mine projekter og gennem arbejdet med forskellige arkitekter, bygningskonstruktører og entreprenører, har jeg erhvervet mig en bred og værdifuld viden, set fra både en investors og en kundens synsvinkel. Denne viden bringer jeg nu i spil, sammen med Rasmus Slot Hansen, i Sjæl Arkitekter ApS, med det klare formål at give vores kunder en erfaren, kompetent, anderledes og meget tydelig rådgivning og projektstyring”

Rasmus Slot Hansen

Arkitekt MAA, Kreativ direktør & Partner

"Jeg har med mere end 15 års erfaring i branchen, alt fra store internationale til mindre lokale tegnestuer, opbygget en anseelig erfaring med udvikling af projekter, der har stor fokus på kvalitet og design på et højt niveau. Min vision er at arbejde med en helstøbt fortælling fra de store linjer i projektet og helt ned til den enkle detalje.

Den visuelle fortælling, er en del af vores kreative proces hos Sjæl Arkitekter ApS og vi har bevidst valgt at bruge 3D illustrationer, i mange af vores projekter, da det bringer stor værdi for alle parter, både bygherren, entreprenøren og underrådgiver"

Udover stifterne af Sjæl Arkitekter ApS har selskabet følgende kompetencer og

ressourcer:

 

Jonas Nyholm

Bygningsdesigner

Projektpartner i Sjæl Arkitekter ApS

Julie Timm Vejleaa

Arkitekt Cand. Arch. 

Projektpartner i Sjæl Arkitekter ApS

 

Andreas Bech

Bygningskonstruktør

Projektpartner i Sjæl Arkitekter ApS

David Sommer

Konstruktionsingeniør

Projektpartner i Sjæl Arkitekter ApS

 

Mehdi Al-Karwani

Konstruktionsingeniør

Projektpartner i Sjæl Arkitekter ApS

Mahmud Algamal

Konstruktionsingeniør

Projektpartner i Sjæl Arkitekter ApS

Sjæl Arkitekter ApS blev etableret i 2023, men grundlæggerne har igennem en lang årrække arbejdet med projekter inden for totalrenoveringer, nybyg, ombygninger, tilbygning samt ejendomsinvesteringer.

 

Sjæl Arkitekter ApS har tre forretningsben, hvoraf arkitekt- og projektrådgivningen er det primære. Vi har derudover stor erfaring og ekspertise i, at rådgive private ved køb og salg af ejendomme samt i at rådgive investorer med ejendomsinvesteringer.  

 

Vi er et hold af 8 erfarne rådgivere der er i stand til at gennemføre alt fra små til store projekter, fra første skitse til færdigt projekt.

Samarbejdspartnere

FRYD Tømre logo
Skærmbillede 2024-01-04 kl. 12.56.33.png
Bygningskonstruktør Andreas Bech Logo
logo_4.png
Skaermbillede_2024-09-23_224717-removebg-preview.png
Skærmbillede 2025-08-11 115550.jpg
Rotation indretning logo
Tilbud 17047.jpg
·-FFAA-Logo-Azda-New-1.png
bottom of page